TINE BEK "KOMFORT SKULPTUR"

Press release Exhibition, I DO ART, September 20, 2020

Tine Bek vil vise kunstværker, der befinder sig i et krydsfelt mellem fotografi, skulptur og installation. Værkerne på Vennepunkts vægge er affotograferede skulpturer, der kaster et nyt lys på et velkendt materiale: skum, tekstil og hverdagsmaterialer.

 

I Tine Beks fotografiske praksis undersøges materialets skulpturelle potentiale og de pastelfarvede materialer bringes frem i lyset og skaber en ny fortælling. Der er i udstillingen tale om en kunstnerisk undersøgelse af komfort, det hjemlige og vores afhængighed af visse former og materialer.

 

Kunstneren bruger husholdningsgenstande som en fælles betegnelse for vores personlige sfære. At ændre og bruge dem på ny er en måde at stille spørgsmålstegn ved holdninger, frygt og uskrevne regler, der former et miljø og vores adfærd i dette. Gennem sit arbejde med fotografi i et udvidet felt og dets uendelige potentiale samt begrænsninger undersøger Tine Bek form og funktion i forbindelse med det affotograferede. Hvad sker der med objektet, når det fotograferes, og hvilket har mest magt, billedet af motivet eller selve emnet – og hvad sker der, når hverdagen vendes på vrangen?

 

Tine Bek er uddannet fra Glasgow School of Art i 2015. Seneste har hun udstillet i Vilnius, Litauen og i de De Kongelige Stalde i København samt Mana Contemporary, New York.

 

LINK

I do Art